Nynne Holdt-Caspersen skal repræsentere Danmark ved Youth Olympic Games 2010
   
 

16-årige Nynne Holdt-Caspersen fra Aalborg Bueskyttelaug sikrede i går Danmark og dansk bueskydning en plads ved Youth Olympic Games, også kaldet Ungdoms OL, der afholdes i Singapore til august, da hun vandt en 2. plads i udtagelsesturneringen, der finder sted i Italien i Pinsen.

I dag har Dansk Bueskytte Forbund besluttet, at pladsen tildeles Nynne.

Allan B. Grønkjær, sportschef begrunder udtagelsen med:

Vi har besluttet, at Nynne skal have Danmarks plads ved Ungdoms-OL. Pladsen går til Nynne på grund af hendes resultater i sæsonen og hendes generelle meget positive udvikling. Under den igangværende Junior Cup har hun foruden den vundne kvoteplads således sat ny dansk rekord, og hun endte på en flot, men ærgerlig, 4. plads i dame recurve i dag. Vi er spændte på at se, hvad Nynne kan drive det til under Ungdoms-OL.