Dogme stævner hos Aalborg Bueskyttelaug
   
 

Aalborg Bueskyttelaug har her i foråret afviklet tre udendørs dogme stævner. Og der kommer flere. Ved hvert stævne har der været en tilslutning på ca. 15 skytter. Både Aalborgs egne skytter, men også skytter fra andre klubber. Og alle er meget velkomne.

Formålet er dels at lære de mere urutinerede skytter, hvordan det foregår til et stævne, så de, når de kommer ud til stævner i andre klubber, har styr på deres sigtemærker, kikkerter, udstyr m.m.

For de rutinerede skytter er formålet at teste niveauet under rammer, der er så tæt på en stævnesituation, som muligt. Her får klubbens trænere og skytterne selv et præcist billede af, hvordan formen er, og hvor der skal finjusteres mere på teknik eller udstyr.

Følg med på Facebook, hvornår der igen er dogmestævne.