| 5 individuelle medaljer til Aalborg skytter | ||
|---|---|---|
Fire skytter fra Aalborg fik hængt guld om halsen. Ved Nordisk Mesterskab for Ungdom fik bueskytterne fra Aalborg fem individuelle medaljer. Succesen fortsatte søndag ved de nordiske mesterskaber i bueskydning, hvor Aalborg Bueskyttelaug blev den mest vindende klub af alle nordiske klubber ved Nordisk Mesterskab. Holdet fra Aalborg bestod dels af garvede skytter og del af flere, der for første gang skulle prøve kræfter ved et internationalt mesterskab. Holdets ”veteran”, hvis man sige det, når man kun er 16 år, er Mathias Galberg, der for 3. gang kunne kalde sig nordisk mester i holddisciplinen, Han vandt ligeledes guld i den individuelle konkurrence i et meget skrapt selskab. For de unge debutanter til et internationalt stævne, var der nogen nervøsitet at spore. Men de klarede sig alle rigtigt flot og høstede værdifuld erfaring til de mange opgaver, der venter dem i fremtiden. Holdet vender hjem fra Norge efter fire dage med godt kammeratskab, god stemning og intense konkurrencer. Individuelle resultater Kadet recurve damer (U15) Guld: Mathilde Tønder, Aalborg Aalborg Kadet recurve herrer (U15) Bronze: Aske Halskov, Aalborg FITA kadet recurve damer (U17) Sølv: Nynne Holdt-Caspersen, Aalborg FITA kadet recurve herrer (U17) Guld: Mathias Galberg, Aalborg Bronze: Nikolaj Wulff, Aalborg Hold resultater Kadet recurve (U15) Guld: Det danske landshold bestående af: Andreas Faber, Aalborg, sammen med Laust Andersen, København, og Peter Egestad, Frederiksværk. FITA kadet recurve (U17) Guld: Det danske landshold bestående af: Nynne Holdt-Caspersen, Nikolaj Wulff og Mathias Galberg, alle fra Aalborg.
|
||