To nye danske rekorder og tæt på verdensrekord
   
 

Den 16 årige bueskytte Nynne Holdt-Caspersen fortsætter med at imponere. I sidste uge blev hun udtaget til den første ungdoms olympiade i Singapore. I den forgangne weekend forsatte hun sin flotte skydning ved et FITA stævne i Middelfart og skød sig til to danske rekorder og en total score på 1318 point på de fire skudte afstande på hhv. 60, 50, 40 og 30 meter.

Formand for Aalborg Bueskyttelaug Henrik Toft udtaler:

Resultatet er det næsthøjeste skudt i kadet-klassen (under 17 år) i Danmark nogensinde - kun overgået af Maja Jager fra Broby Bueskytteklub, som i 2008 skød 1327 point under ungdoms DM i Aalborg. På 30 meters afstand blev Nynnes resultat på hele 350 point, som kun er to point under den danske senior rekord og 4 point under verdensrekorden i kadet-klassen.

Stævnet var samtidigt et udtagelsesstævne i forbindelse med det kommende ungdoms Europamesterskab som afholdes i Tyskland i juli. Med dette resultat bringer Nynne Holdt-Caspersen sig helt i front i konkurrencen om en EM udtagelse.